Krabbeshus søger en engageret, robust og relationsstærk pædagogisk assistent/medhjælper til en fast stilling på 37 timer ugentligt i vores Centerklasser.
Krabbeshus er Skive Kommunes specialskole for børn og unge med autisme, generelle indlæringsvanskeligheder og beslægtede udviklingsforstyrrelser.
Skolen har ca. 160 elever fordelt på 22 grupper. Der arbejdes i selvstyrende og tværfaglige teams bestående af lærere, pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere. Skolens pædagogiske fundament bygger på TEACCH, KRAP og Studie III.
Centerklasserne er et specialundervisningstilbud for børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder og gennemgribende neurodivergens. Som pædagogisk assistent/medhjælper bliver du en del af et tværfagligt samarbejde omkring elevernes trivsel, læring og udvikling.
Vi søger en medarbejder, som:
- har lyst til at arbejde med børn og unge med særlige behov
- er anerkendende og tydelig i mødet med eleverne
- kan skabe trygge og positive relationer
- er stabil, fleksibel og kan bevare roen i en omskiftelig hverdag
- kan arbejde ud fra faste strukturer og aftaler
- trives med samarbejde og bidrager positivt til fællesskabet
Erfaring fra specialområdet er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du møder eleverne med engagement, nysgerrighed og lyst til at gøre en forskel.
Vi tilbyder:
* en meningsfuld hverdag med spændende opgaver
* dygtige og engagerede kolleger
* introduktion og støtte i opgaveløsningen
* indsigt i specialpædagogisk arbejde med børn og unge med særlige behov
Ansøgningsfrist 1. juli.
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Helle Pontoppidan på telefon 20 41 65 56 / 99 15 78 01.
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skive Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Krabbeshus Heldagsskole, Strandvejen, 7800 Skive
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-07-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/007af8d0-adac-40a9-a9fb-18df67ed2ab0