Bliv en del af føringssektionen og styrk signaltjenesten som Taktisk kommunikationsbefalingsmand

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du lide at arbejde operativt og være med der hvor beslutningerne bliver taget?

Kan du se mu-ligheder frem for begrænsninger? Så er det måske dig, der er vores nye taktikbefalingsmand for Føringssektionen?

Om os

Stabskompagniet (STKMP) består af to parkingeniørdelinger, en stabsdeling, en ingeniør rekogno-sceringsdeling og en kommandodeling og indgår som kompagni under 1.

Panseringeniørbataljon (PNIGBTN) ved 1. Brigade. Vi uddanner, træner og indsætter ingeniører i rammen af panseringeni-ørbataljonen og til støtte for 1. Brigade. Vi opstiller bidrag til nationale og internationale operationer.

Der er et godt arbejdsmiljø med en god tone og gensidig respekt på tværs af grader, hvor personel-let udviser lyst og vilje til at løse opgaverne bedst muligt, samt hjælpe andre ved behov.


Om stillingen

Taktisk kommunikationsbefalingsmandstillingen er i Føringssektionen i Kommandodelingen under Stabskompagniet.

Til dagligt vil du være fører i føringssektionen og indgår i et team med primært kompagnichefen og kommandobefalingsmanden vedrørende uddannelse og indsættelse af føringssektionen. Derudover vil du indgå i tværgående uddannelse med Stabsdelingen.

Operativt vil du være indsat i kompagnichefens føringsinstallation og indgå i overvejelsesprocesser, samt føring af kompagniet, og du vil være ansvarlig for kompagniets signaltjeneste og understøtte kompagnichefens befaling i denne forbindelse.

Du vil blandt andet have ansvaret for den taktiske og praktiske tjeneste omkring føringsinstallationen.

Under den daglige tjeneste støtter føringssektionen med kompagniets tværgående uddannelse, og som Taktisk kommunikationsbefalingsmand vil du have særligt fokus på kompagniets uddannelse indenfor signaltjeneste, i samarbejde med Stabsdelingen. Derudover vil der også skulle støttes med køretøjsomskolinger, uddannelse på diverse materiel, skydeuddannelse og meget andet. Du vil derfor indgå i kompagniets arbejde med uddannelses- og øvelsesplanlægning for dele af den tvær-gående uddannelse.


Om dig

Du er uddannet oversergent eller en erfaren sergent, der vil blive ansat med indgåelse af udviklingskontrakt med henblik på OSU. Det er vigtigt, at du har lyst og mod på at arbejde med operatio-ner og signaltjeneste og HTK, herunder dygtiggøre dig selv igennem kurser mv.

Det er ønskeligt, men ikke et krav, du har erfaring som kampingeniør. Du skal være en dygtig underviser, som brænder for at uddanne.

Du er ansvarsbevidst, initiativrig og kan arbejde selvstændigt med dine arbejdsopgaver. Du over-holder givne deadlines og har et højt fagligt niveau som en selvfølge.

Du er fleksibel i din hverdag og kan håndtere at tingene til tider går stærkt. Du er omstillingsparat og kan hurtigt prioritere indkomne opgaver og løser disse med rettidig omhu.



Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Skive.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kompagnichef premierløjtnant Jesper Holm Frederiksen på telefon 42 45 46 11
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-STA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 14. juli 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM INGENIØRREGIMENTET
Ingeniørregimentet hører hjemme på Ingeniørkasernen i Skive, en af landets største kaserner.
Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af et garnisonsstøtteelement, tre professionelle bataljoner og en reservestruktur. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og kursister fra alle våbenarter og værn.
Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til.
Ingeniørkasernen huser også Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse, Forsyningscenter Skive under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Garnisons- og Specialværkstedet, begge under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Ingeniørkasernen byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skive Kaserne, Sdr Boulevard - 1, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6074715

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet