Bliv en del af CBA-Skive og skab livskvalitet for borgere med særlige behov

dato

Drives du af lysten til at gøre en forskel for borgere med handicap og særlige udfordringer? Har du hjertet på rette sted og kan skabe relationer, der giver livsglæde? Så er det dig vi søger.

Hvem er vi?
CBA-Skive (Center for Bo- og Aktivitetstilbud) består af aktivitets- og samværstilbud, bofællesskaber, aflastning og døgntilbud til borgere med udviklingshandicap. I CBA-Skive er vores styrende værdier selvbestemmelse, livskvalitet og fællesskab for borgeren.
Du vil primært blive tilknyttet vores Botilbud Hjaltesvej 5B. For os er fællesskab og samarbejde en grundsten og derfor vil du også kunne opleve at blive tilknyttet andre steder i organisationen.
På Botilbuddet Hjaltesvej 5B bor der 8 borgere mellem 33 og 85 år.

Hvad kan vi tilbyde?
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med

  • et trygt kollegafællesskab med 10 garvede og hjælpsomme kolleger, der har været i afdelingen i mange år.
  • tilknytning til 8 skønne borgere, der har brug for struktur, relationer og humor.
  • løbende supervision i teamet og struktureret kompetenceudvikling.
  • implementering af LA2U.
  • ansvar, indflydelse og samarbejde på tværs af afdelinger, da vi er en stor organisation.
  • et tæt samarbejde med aktive pårørende, som er involveret i borgerens hverdag.
  • skiftende arbejdstider på tværs af dag og aften, hverdage og helligdage, samt hver 2. weekend. Det giver fleksibilitet, hverdagsfri og stort kendskab til borgeren. Der vil være mulighed for at arbejde hver 4. weekend, såfremt dette ønskes - ved at tilgå en lokalaftale.
  • aktiviteter både indenfor og udenfor huset sammen med borgerne.
  • en god arbejdsplads, hvor vi taler om tingene og derved finder de bedst mulige løsninger.

Er det dig vi søger?
Vi drømmer om en kollega
  • med et imødekommende sind og et godt humør, som kan tænke ud af boksen og som tilgår både borgere og kolleger med faglighed og empati.
  • der respekterer, at borgeren har sin selvbestemmelse og selvstændighed hele livet og får energi af at arbejde tæt sammen med borgerne om deres ønsker og drømme om et godt liv.
  • der har kendskab til målgruppen og som har styr på IT og faglig dokumentation.
  • som ser det naturlige i at veksle mellem praktiske, sundhedsfaglige og pædagogiske opgaver.
  • der er uddannet PAU, pædagog eller SSA, og har kørekort B, da kørsel af handicapbus er en del af de daglige arbejdsopgaver.

Send os dit CV og ansøgning og fortæl, hvad der motiverer dig i arbejdet og hvor du ser dine faglige kompetencer, kommer godt i spil.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansættelsesvilkår
Vi håber du kan starte den 1. juni 2025.
Ansættelsen er på 37 timer efter gældende overenskomst med løn efter kvalifikationer.
Inden ansættelse indhenter vi straffeattest.

Yderligere information
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Ann Ramsdahl på telefon 20 86 55 55 for at høre mere om stillingen. Jeg er klar til at tage en snak og svare på dine spørgsmål.

Ansøgningsfrist
den 24. april 2025, kl. 12.00 og vi forventer at holde samtaler den 28. april 2025.

Center for Bo- og Aktivitetstilbud har en samlet personalegruppe på ca. 270 medarbejdere – Du kan læse mere her: CBA.skive.dk

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Botilbuddet Hjaltesvej, Hjaltesvej, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/3a808e2b-07b2-4f75-ba2b-e462e0679ada

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook