Er du skarp og passioneret omkring kalkulationer (beregninger) og ønsker du at gøre en forskel i spændende projekter og i en virksomhed i vækst?
Vil du være vores ’go-to’ i tilbudsfasen og være den, der sikrer, at vores tilbud er både konkurrencedygtige og af høj kvalitet?
Så har vi jobbet til dig!
Som beregner vil du spille en central rolle i at sikre, at vores projekter er økonomisk bæredygtige og velplanlagte.
Du vil få ansvaret for tilbudsgivning i tæt samarbejde med et team bestående af 5 projektledere og projektchefen.
Hvad tilbyder vi?
Vi gør rigtigt meget ud af at sikre vores nye medarbejdere en god start i deres nye job, og derfor laves der en on-boardingplan med tilknytning af en makker, hvor du trænes i job og procedurer. Dette for at sikre tryghed og succes i jobbet fra start. Derudover får du selvfølgelig en god samlet personalepakke med bl.a. fleksible arbejdstider, gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt, frihed ved børns sygdom, massageordning, sundhedsforsikring, frokostordning og månedlige sociale arrangementer og udflugter ud af huset – og hvis vi selv skal sige det, nogle pokkers gode kollegaer.
Vi er desuden en flad organisation og ofte er der kort vej fra tanke til handling, med plads til humor.
Dine overordnede ansvarsområder
- Indhentning af tilbud fra leverandører og underentreprenører
- Gennemgang af udbudsmateriale og indhentning af relevant dokumentation til udarbejdelse af tilbud
- Grundig analyse af tegninger og materialelister
- Udarbejdelse af omkostningsoverslag
- Opmål og kalkulere tilbud og risikovurdering
- Kontraktindgåelse
- Overdragelse af opgaver til vores projektafdeling
- Backup for projektlederne
- Deltagelse i besigtigelse og møder hos kunder/bygherre
- Overvågning og kontrol af projektomkostninger og budgetter.
Dine kvalifikationer
- Du kan være uddannet med en byggeteknisk baggrund som enten bygningskonstruktør, ingeniør eller anden relevant håndværksmæssig uddannelse, og du kan være nyuddannet
- Du har erfaring med beregning og tilbudsgivning og gerne inden for entreprenørbranchen
- Du kan arbejde selvstændigt og er vant til at tage ansvar, mens du samtidig prioriterer at være en holdspiller
- Du er en god kommunikator, forretningsorienteret og troværdig
- Du arbejder systematisk og er struktureret
- Du kan arbejde med deadlines og forstår at prioritere dine opgaver
- Du er en erfaren bruger af MS Office-pakken, og har generelt god IT-forståelse
- Du har gerne erfaring med beregningsprogrammer
- Du taler og skriver dansk.
Kan du se dig selv i stillingen?
Så skynd dig at sende en kort motiveret ansøgning og CV til cbh@skiveae.dk.
Eller ring på 30464837 for en uforpligtende snak.
Vi holder løbende samtaler og lukker rekrutteringen, når den rette kandidat er fundet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skive Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
SKIVE ANLÆG & ENTREPRENØR ApS, Ulvevej, 7800 Skive
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-07-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/a2295a7c-020b-4324-a56d-ea1d9700f119