Har du lyst til at arbejde som byplanlægger i en kommune med mange spændende projekter?
Skive Kommune søger en byplanlægger til en midlertidig stilling på 1 år.
I Skive Kommune arbejder vi for et Rent Liv og skaber bæredygtig vækst, bosætning og udvikling i tæt samarbejde med kommunens borgere, virksomheder og kulturliv. Vi har store ambitioner som vi omsætter til konkrete planer og projekter, som løfter egnen og gør vores byer, natur og lokalsamfund til et helt særligt sted at bo, leve, arbejde og besøge.
Dette gør at Skive Kommune er et spændende og lærerigt sted at være byplanlægger.
I planteamet løser vi alle slags opgaver inden for fysisk planlægning, byudvikling, klimatilpasning og planadministration. Vi arbejder tværfagligt med opgaverne helt fra den første idé og overordnede vision ned til vurdering af det konkrete projekt og byggeri. Og så synes vi selv at vi er ret gode til det.
Hvem er vi?
Du bliver en del af et planteam med 12 engagerede og fagligt dygtige kollegaer, som kan lide hinandens selskab og har skabt et rart og uformelt arbejdsmiljø med masser af smil og humor. Vi løser vores opgaver i tæt samarbejde med hinanden og med de andre afdelinger i forvaltningen. Vi deler erfaringer, succeser og fejltagelser for at blive klogere på hvordan vi lykkes, og vi passer på hinanden. Vi ser det som en dyd at stille spørgsmål, og beder hellere om hjælp en gang for meget end en gang for lidt.
Hvem er du?
Vi søger en fagligt dygtig kollega med en baggrund som urban designer, byplanlægger, ingeniør, arkitekt, landskabsarkitekt, landinspektør, geograf eller lignende.
Vi lægger vægt på, at du
- brænder for planlægning og kan sikre sammenspil mellem byudvikling, arkitektur og jura
- er nysgerrighed og initiativrig og har mod på at kaste dig ud i ting du ikke har prøvet før
- er god til at skabe overblik og trives med mange forskelligartede opgaver
- tør stille spørgsmål og bede om hjælp
- er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
- kan lide at arbejde tværfagligt og er god til at få mennesker med forskellige fagligheder og forskellige interesser til at finde fælles mål og fælles løsninger
- har godt humør og sætter en ære i at levere god service – også i en travl hverdag
- har erfaring med de opgaver der laves i en kommunal planafdeling, men det er ikke et krav – så længe du har mod på at lære noget nyt.
Dine arbejdsopgaver
Du vil komme til at arbejde bredt og tværfagligt med planfaget, med hovedfokus på planadministration og lokalplanlægning. Det vil i praksis sige, at dine arbejdsopgaver vil spænde over udarbejdelse af lokalplanforslag, screening for miljøvurdering, skitsering, lokalplandispensationer, landzonetilladelser, besvarelse af henvendelser fra borgere, samarbejde med bygherrer og lokale developere, skrive sagsfremstillinger til politikerne, holde borgermøder, udføre indberetninger til Plandata og meget meget mere.
Opgaverne vil kunne tilpasses dine særlige interesser og erfaringer.
Om det praktiske
Planteamet er en del af afdelingen Plan & Support, som er én ud af fire afdelinger i forvaltningen Teknik, Miljø & Udvikling. Forvaltningen holder til i Den Blå Diamant, som er en moderne, åben og energirigtig bygning centralt i Skive. Vi sidder i to fælleskontorer og et par enkeltmandskontorer dør om dør i et hjørne af bygningen.
Vi tilbyder løn efter gældende overenskomst og kvalifikationer og mulighed for op til to hjemmearbejdsdage om ugen.
Ansøgningsfrist
Mandag den 12. maj.
Tiltrædelse snarest muligt.
Du kan få yderligere oplysninger
om stillingen hos Plan- & Supportchef Lars Peter Salhøj på telefon 29 26 51 47 eller teamleder Kimmie Hytting på telefon 22 38 12 10.
Alle henvendelser behandles fortroligt.
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skive Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Sekretariat og Økonomi, Teknik, Miljø & Udvikling, Rådhuspladsen, 7800 Skive
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-05-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6dcf902d-1a0a-490b-bf8c-5de63f885ef3