– med tiltrædelse pr. 1 oktober 2025.
CBA-Skive (Center for Bo- og Aktivitetstilbud) tilbyder aktivitets- og samværstilbud, samt døgntilbud for voksne udviklingshæmmede i Skive Kommune. Vi er ca. 270 kolleger fordelt på 10 afdelinger, alle indenfor byskiltet i Skive by.
Vi har været igennem en længere proces hen mod en professionalisering af planlægning i organisationen. Vi ønsker at skabe bedre trivsel blandt medarbejderne, og en mere økonomisk bæredygtig vagtplan med udgangspunkt i et borgerhensyn. Vi arbejder med vagtplaner for at;
- borgerne får mest muligt ud af de ressourcer, de er tildelt.
- overholde overenskomster og ikke lave regelbrud.
- give medarbejderne bedre overblik og gennemskuelighed.
Samtidig tilbyder vi fremadrettet alle medarbejdere fuldtidsstillinger, hvilket indbyder til nye måder at tænke planlægning på tværs af organisationen. Vi søger derfor dig som den ene af to planlæggere på fuldtid. Din baggrund er ikke afgørende, men du skal kunne nørde, samtidig med du at har overblikket. Du skal elske IT, tal og systemer og have kendskab til området med planlægning og genkende dig selv i dette.
Du motiveres og drives af til stadighed at finde nye veje og muligheder, også når det er planlægningsmæssigt udfordrende. Af væsen er du positiv og taler et problemløsende sprog, som får leder og kolleger til at opsøge dig, fordi I altid i fællesskab, finder de gode løsninger. Din opgave er at skabe en vagtplan, hvor den enkeltes behov og ønsker balancerer med økonomisk bæredygtighed, samtidig med at der er de rette kompetencer til at varetage afdelingens kerneopgave. Du skal kunne trives med at have travlt i perioder op til deadlines, og kommunikere forventninger præcist, så vi fastholder et godt arbejdsmiljø - både for dig og dine kolleger.
I dagligdagen har du et tæt samarbejde med din planlæggerkollega, hvor I kan sparre og sikre ensretning på tværs af organisationen. Det er vigtigt, at I er afstemte og har et godt samarbejde omkring opgaven - både for at sikre den bedste opgaveløsning, og for at kunne løse opgaver for hinanden ved fravær. I refererer til den administrative teamleder, og i får base på Parcelvej 12, 7800 Skive. Der vil på sigt både være mulighed for hjemmearbejde og hvor det giver mening at have mulighed for timer rundt på afdelingerne.
Arbejdstidsplanlæggere har ingen ledelsesmæssige kompetencer, men fungerer som bindeled mellem ledelsen og teamet, i forhold til arbejdstidsplanlægning.
Arbejdstidsplanlæggeren er ansvarlig for at
- planlægningen sker rettidig, ifølge overenskomst.
- balancere medarbejdernes ønsker med et borgerhensyn, samt en økonomisk bæredygtig vagtplan.
- anvende personaleressourcerne bedst muligt på tværs af afdelinger. Herunder have overblik over kombinationsstillinger mellem afdelinger i CBA-Skive.
- sikre vikardækning ved længerevarende fravær.
- dække ind for planlægningskollega i forbindelse med ferie og andet fravær.
- være problemknuser, i forhold til spørgsmål relateret til LOOP (Planlægningssystem).
- planlægge ”intro” vagter.
Arbejdstidsplanlæggeren er medansvarlig for at
- bidrage til udvikling af kombinations- og fuldtidsstillinger på tværs af CBA-Skive.
- udarbejde behovsskabeloner/planer efter rammer udstukket af afdelingsleder.
- varetage planlægning af ferie/seniordage/omsorgsdage/SH-dage/afspadsering, efter gældende aftaler.
- have overblik over det nødvendige antal vikarer i samarbejde med afdelingsleder.
- arbejdstidsplanlægningen sker i overensstemmelse med gældende overenskomster, lokalaftaler og personalepolitiske retningslinjer.
- vidensdele og indgå i et tæt samarbejde med planlæggerkollega, relevante afdelingsledere, samt arbejdstidsplanlæggere på andre afdelinger i Socialafdelingen
- bistå afdelingslederne med at skabe overblik over arbejdstidsplanlægningen, ved at lave diverse udtræk fra Optima (Planlægningssystem).
- være nøgleperson, i forhold til LOOP (web) og LOOP (app) og herunder også deltage i Erfa-møder.
Vi tilbyder
- en selvstændig stilling med indflydelse på job og arbejdstider.
- et spændende, alsidigt og udfordrende job.
- løbende uddannelse og supervision på teamniveau, samt faglig opgradering.
- at blive en del af en stor organisation, med gode muligheder for ansvar og indflydelse.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Skive Kommune indhenter oplysninger om straffeattest ved ansættelse af medarbejdere.
Frist
Ansøgning med dokumentation for uddannelse, samt relevant reference sendes elektronisk senest mandag den 18. august 2025, kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34.
Yderlige oplysninger
kan fås hos Teamleder Miriam Madsen på telefon 50 40 26 30 (efter den 23. juli 2025).
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skive Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
CBA - Administrationsbygning, Parcelvej, 7800 Skive
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/df209535-7db2-4c6a-8286-1dc2e357392d