Fredag aften skulle Skive fH møde Stoholm IF, som var de klare favoritter inden kampen. Trods en fornuftig 1. halvleg af Skive fH, trak Stoholm IF sejren helt i hus med en sejr på 27-11. Træner, Steffen Carstens, var dog godt klar over hvor det gik galt:
"Vores angrebsspil kiksede i starten af anden halvleg. Vi brændte chancer, tog dårlige beslutninger og lavede tekniske fejl."
Stor ros til ungdommen trods nederlag
Selvom Skive fH's unge mandskab, i perioder, havde meget svært ved at matche fysikken hos Stoholm IF, så var Steffen Carstens dog fortrøstningsfuld:
"Vores forsvar i første halvleg var fremragende, og vores mange unge spillere steppede virkelig op, i forhold til sidste kamp."
Trods en velspillende William Skovsager betød nederlaget at Skive fH tabte for anden gang i sæsonen. Dette efterlader dem med to nederlag i to kampe. De har dog revanche til gode, når de næste gang får besøg af Aars HK, på hjemmebane.
Kampens resultat: Stoholm IF - Skive fH (2. division) 27-17