Du er ikke nødvendigvis aktivt jobsøgende.
Men hvis du savner opgaver, hvor din faglighed bliver taget alvorligt og hvor dine beregninger faktisk gør en forskel, så er det måske nu du skal læse videre.
Hos Skive Anlæg & Entreprenør siger vi ja til de opgaver, andre ofte siger nej til.
Det betyder, at du som beregner, ikke bare regner på standardprojekter - du er med til at gennemskue, kvalificere og forme løsninger på det, der ikke er lige til.
Hos os bliver du en central del af tilbudsfasen. Ikke som en “bagvedliggende funktion”, men som en aktiv medspiller, der er med til at sætte retning på projekterne, før de går i gang.
Du bliver en del af et tæt samarbejde med projektledere, salgs- og driftschef, hvor faglig sparring og fælles ansvar er en naturlig del af hverdagen.
Vi er en organisation med kort vej fra tanke til handling, og med en hverdag, der hænger sammen.
Vi er mange, der er samme sted i livet. Derfor er der en naturlig forståelse for, at perioder kan være travle, både på arbejde og derhjemme. Vi arbejder med fleksibilitet og tillid som en naturlig del af hverdagen.
Nogle dage kræver mere - andre dage giver vi plads. Det vigtigste er, at opgaverne løses ordentligt, og at der er balance i det samlede billede.
Du bliver en del af et ungt team med et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og deler ansvar.
Her er der plads til ambitioner... og til at være menneske.
Vi tilbyder faglig udvikling og en hverdag, hvor du får lov til at sætte dit præg på både opgaverne og måden vi løser dem på.
Dine ansvarsområder
Som beregner får du en central rolle i at sikre, at vores projekter er gennemtænkte og økonomisk bæredygtige fra start:
- Gennemgang og forståelse af udbudsmateriale
- Indhentning og vurdering af tilbud fra leverandører og underentreprenører
- Analyse af tegninger og mængder
- Udarbejdelse af kalkulationer og omkostningsoverslag
- Risikovurdering og kvalificering af tilbud
- Deltagelse i besigtigelser og dialog med bygherre og samarbejdspartnere
- Overdragelse af projekter til projektafdelingen
- Løbende sparring med projektledere – og backup, hvor det giver værdi
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har en byggeteknisk baggrund – fx konstruktør, ingeniør eller håndværksmæssig erfaring
- Har erfaring med kalkulation og tilbudsgivning – gerne fra entreprenørbranchen
- Arbejder struktureret og har styr på både detaljer og helhed
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig trives i et tæt samarbejde
- Har en god forretningsforståelse og kan kommunikere klart
Du er nysgerrig, grundig og motiveres af at få tingene til at hænge sammen, også når de ikke gør det ved første øjekast.
Hvad gør du herfra?
Kan du se dig selv i rollen - eller bliver du bare lidt nysgerrig?
Så tag fat i salgsdirektør Per Ryberg for en uforpligtende snak på tlf. 22 10 24 12 eller skriv til pr@skiveae.dk
Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skive Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
SKIVE ANLÆG & ENTREPRENØR ApS, Ulvevej, 7800 Skive
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6485e7ab-e7b1-4e9e-b15e-079f1558b0de