Beauty By Birkø: Nyttige tips til valg af solcreme

dato

Af Beauty By Birkø

Husk solcremen: Pas på din hud i solen! 

Så har børnene fået sommerferie og det danske vejr, viser sig fra sin pæneste side.

Hvis du skal afsted på sommerferie eller solferie, så læs med her. Jeg vil kort ridse op, hvorfor det er vigtigt at beskytte huden mod solen stråler.

Solen udsender forskellige typer stråling. Den synlige stråling, vi kender som lys, og den usynlige stråling i form af varme og UV-stråling. Det er UV-strålingen, man skal passe på, for den kan give skoldninger og for tidlig ældning af huden samt forårsage hudkræft. Først skal vi lige kende de tre typer UV-stråler.

UVA – 95% af strålerne, der rammer jorden, er UVA stråler. Disse stråler findes hele året og kan trænge igennem både skydække og glas. Man kan ikke mærke UVA strålerne, de giver ikke solskoldning, men de trænger dybt ind i huden, hvor de producerer frie radikaler, som kan forårsage celleforandringer og dermed resultere i ældning af huden, solallergi, pigmentforandringer og på sigt også udvikling af hudkræft.

UVB – 5% af strålerne, der rammer jorden, er UVB stråler. De bremses af skydække og glas, men er kraftigere end UVA-strålerne og trænger ned i de øverste hudlag. Det er UVB strålerne, der giver forbrændinger og solskoldninger, men de kan også give langvarige solskader som f.eks. pigmentpletter og hudkræft.

UVC – disse stråler når ikke jordens overflade, de bliver stoppet af ozonlaget og ilten i atmosfæren

Sandet og vandet reflekterer solens stråler

UV-strålerne reflekteres i omgivelserne som f.eks. sne, lyst sand og vand. Derfor skal man være ekstra forsigtig på badeferien til syden, og husk også at smøre dig under hagen.

UV-indeks

I Danmark er UV-indekset højst 1 på en vinterdag og højst 7 på en sommerdag. Ved ækvator kan UV-indekset blive op til 15 og i højtliggende bjergområder op til 20. Så snart UV-indekset er 3 eller mere, er det vigtigt at beskytte sig mod solens UV-stråling.

Solens uv-stråling er stærkest mellem kl. 12 og 15. Derfor kan du undgå rigtig meget uv-stråling ved at finde skygge midt på dagen.

Solcreme: Én krop – én håndfuld

Kræftens Bekæmpelses solkampagne anbefaler udover skygge og solhat også, at de dele af kroppen, der ikke er dækket af tøj, smøres ind i solcreme.

Og husk, at du skal smøre nok på, anbefalingen lyder: Én krop – én håndfuld!

Du skal smøre dig ind ca. 20min før du går ud i solen, og så igen, hvis du har badet, svedt meget el. tørret dig med et håndklæde.

Generelt lyder anbefalingerne, at man på en rejse sydpå skal bruge faktor 30 eller 50. Derudover er det en god idé at vælge en solcreme, der beskytter mod både UVA og UVB stråler, så du er maksimalt beskyttet mod solens kraftige stråler, her kan jeg klart anbefale Botanical serien fra Australian Gold.

Serien er den ypperste serie indenfor solbeskyttelse og hudpleje. Solcremerne indeholder ikke-kemisk solbeskyttelse fra mineraler, der sikrer optimal refleksion af UV stråler uden at føles fedtet på huden. Cremen indeholder ikke mineralske olier. Solcremen trænger hurtigt ind og er vandafvisende i op til 80 min. Derudover er alle produkter i serien rig på antioxidanter, der bekæmper de frie radikaler, som dannes i huden under UV-stråling. Dvs. produkterne hjælper med at udbedre de skader, som solens stråler forårsager i huden.

I serien er der sollotions faktor 15, 30 og 50, men også solsprays i faktor 15 og 50. Hele serien forhandles af Beauty by Birkø, du kan kontakte klinikken på tel. 6053 6254 eller læse mere på hjemmesiden www.beautybybirko.dk


Denne artikel er et læserbidrag. Eventuelle holdninger og synspunkter tilhører forfatteren.

Kilde: Beauty By Birkø

Seneste på facebook