Alfred Brunsgaard stiller op for Venstre til KV21

Alfred Brunsgaard stiller op for Venstre til KV21
Profilbillede
dato

Blå Bog

58 år-årige Alfred Brunsgaard stiller op for Venstre til kommunalvalget i Skive Kommune. Alfred har boet i kommunen i 55 år.

Hvad betyder din opstillingskommune for dig?
Skive Kommune har stor betydning for mig og min familie, da det er her jeg er født og opvokset.
Min hustru og jeg har 3 børn, som alle har haft deres skolegang fra 0. klasse til afslutning på Skive Gymnasium, kun afbrudt af 2 år på efterskole.
Skive Kommune er det sted, hvor jeg føler mig hjemme i en skønt natur med en kyststrækning på knap 200 km. Skive Kommune har været det sted, hvor jeg både har arbejdet som landmand og brugt min fritid på sport, jagt og fiskeri.

Hvorfor stiller du op til kommunalvalg 2021?
Jeg stiller op til KV, fordi jeg altid har været meget engageret i mit lokalområde som formand for Borgerforening og Idrætsforening samt deltaget i mange lokale projekter som bl.a. Byfornyelse og halprojekt.
Jeg vil gerne være med til i fællesskab, at videreudvikle Skive Kommune som et godt sted at arbejde og bo. Vi skal blive bedre til, at fastholde og tiltrække unge erhvervsaktive menneske. Måden vi bl.a. skal gøre det på, er at fremhæve og tale de mange positive ting op, som der allerede sker i vores Kommune.
Vi skal med hårdt arbejde og en tro på fremtiden, skabe og udnytte de muligheder vi som grøn Kommune allerede er godt i gang med at vise verden, at vi kan.

Hvad er dine politiske mærkesager?
Jeg vil bruge mine kræfter på at skabe endnu bedre forhold for de mange frivillige, som gør en kæmpe indsats i vores foreninger rundt om i Kommunen. Samtidig vil jeg arbejde for, at det bliver endnu lettere, at være selvstændig/virksomhed i vores Kommune. Vi skal som Kommune, være opsøgende og medspiller fra dag et over for vores virksomheder. Det må meget gerne være dem, som tager de første skridt i et tæt samarbejde. Vi må aldrig få virksomhederne til at føle, at Kommunen er deres modspiller, men helt klart er en meget kvalificeret medspiller fra første fløjt.

Hvad er det første, du vil gå i gang med, hvis du bliver valgt?
Jeg vil gå i gang med at lave en dybdegående analyse af de nuværende muligheder/begrænsninger der er for vore frivillige i vore foreninger. Derefter skal der findes og tilbydes vore frivillige diverse tiltag, som kan lette og motivere de frivillige endnu mere. Vi skal som Kommune huske, at der ikke findes bedre og billigere arbejdskraft til fællesskabets bedste.

Hvad er dine fritidsinteresser?
Jeg er meget sportsinteresseret og bruger en del tid på jagt og fiskeri.
Derudover bruger jeg meget tid på frivillig arbejde i diverse foreninger.

Eventuelle politiske holdninger og meninger i dette portræt tilhører kandidaten og er derfor ikke et udtryk for redaktionens holdning og mening
Kilde: Alfred Brunsgaard

Seneste på facebook