AI- og digitaliseringskonsulent: Skab fremtidens teknologiske løsninger inden for socialområdet i Skive Kommune

dato

Brænder du for at arbejde med AI, digitalisering og velfærdsteknologi inden for det specialiserede voksenområde? Motiveres du af at arbejde innovativt og at få større og mindre dele af organisationen til at arbejde i samme retning som dig og dine innovative tanker?

Så er du måske den AI-og digitaliseringskonsulent, der skal være vores frontløber i arbejdet med udviklingen og implementeringen af nye teknologiske og AI baserede løsninger på Socialområdet.

Hvem er vi?
Socialafdelingens målgruppe er voksne borgere med behov for en indsats, som ikke kan tilgodeses i de almene kommunale tilbud. Socialafdelingen varetager indsatsen omkring borgere med autisme, senhjerneskade, udviklingshandicap og fysiske handicap. Indsatsen retter sig mod tilbud indenfor bl.a. botilbud, bostøtte, aktiviteter og samvær, beskyttet beskæftigelse, kompenserende specialundervisning for voksne og særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse. Kendetegnende for borgerne er, at de i varierende grad har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Hos os arbejder drift og myndighed tæt sammen for at sikre de rette tilbud til borgeren med udgangspunkt i kerneopgaven: ”I samspil med borgeren skaber vi mulighed for udvikling, trivsel og mestring af eget liv”.

Kommende indsatsområder
Vi vil sætte AI og digitalisering højt på dagsorden på det specialiserede voksenområde til gavn for borgere, pårørende, medarbejdere i driften, administrationen, ledere, konsulenter og myndighed, så vi lykkes med at skabe livskvalitet for borgeren og en effektiv opgaveløsning for organisationen.

Vi forestiller os at nogle af de områder du bl.a. skal beskæftige dig med er:

  • Understøtte organisationen i at se og gribe mulighederne for anvendelse af AI og digitalisering til at ensarte, effektivisere og kvalitetssikre administrative arbejdsgange som eks. notater og referater mv.
  • Hjælpe organisationen med at øge AI modenheden og skabe en legende tilgang til brugen af ny teknologi, så der er tryghed og mod til ændring af kultur og mindset.
  • Styre projekter godt igennem alle faser og støtte fagområdet i god ibrugtagning, så teknologierne bliver en integreret del af hverdags- og i dokumentationspraksis.
  • Mulighederne for anvendelse af AI som sparringspartner og beslutningsstøtte.
  • Mulighederne for anvendelse af intelligent sensormonitorering af borgere og tryghedsskabende velfærdsteknologi.

Den AI- og digitaliseringskonsulent vi ønsker os:
  • Har dokumenteret erfaring som projektleder på AI, digitalisering og velfærdsteknologi.
  • Har stor erfaring med at operere i ”grænselandet” mellem teknologi og organisation. Det betyder for os, at du skal være god til at spotte organisationens behov for teknologisk understøttelse og udvikling, ligesom du omvendt også skal kunne bringe nye ideer om teknologiske muligheder i spil over for organisationen.
  • Kan forene det tekniske, det organisatoriske og den faglige praksis for at sikre en vellykket implementering.
  • Er en god formidler, der skaber tillidsfulde relationer, så folk tør komme og få sparring når teknologien bøvler.
  • Har kendskab til og forstår sig på informationssikkerhed og GDPR.
  • Det vil være et stort plus, at du har viden inden for det specialiserede voksenområde, så du kan forstå området, fagligheden og borgerne. Sagt med andre ord, skal du helst ikke være en rendyrket generalist.

Vi tilbyder:
  • Du får en spændende og udfordrende stilling i en veldrevet organisation, der er meget motiveret for at byde dig velkommen og bringe dine kompetencer i spil.
  • Du får et tæt samspil med Socialchefen samt ledere og medarbejdere på Socialområdet og dermed indgående kendskab til et af kommunens vigtigste serviceområder.
  • Du får samtidig et tæt samspil med Sekretariatschefen og IT & Digitalisering ift. at sikre, at AI og digitaliseringsindsatser flugter med kommunens samlede Digitaliseringsstrategi og er afstemt i forhold til GDPR, informationssikkerhed og de tekniske muligheder.
  • Du får mulighed for at sætte dit aftryk på Skive Kommunes fremtidige digitale udvikling.
  • Da der er tale om en nyoprettet stilling, vil du have mulighed for at påvirke dens konkrete udformning.

For at sikre den bedste kobling mellem socialområdets drift og centrale funktioner på rådhuset, vil du i det daglige have et tæt samarbejde med Socialafdelingens driftsnære udviklingsteam, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens Ledelsessekretariat samt IT & Digitalisering. Du vil derfor få en arbejdsuge med fremmøde både på Rådhuset og i udviklingsteamet, samtidig med at du vil have mødeaktiviteter på Socialafdelingens tilbud, som alle er placeret i Skive by.

Praktiske oplysninger
Ansøgningsfristen for stillingen er 18. februar 2025 kl. 12.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 25. og 26. februar.

Vi ønsker at byde vores nye kollega velkommen med tiltrædelse 1. april 2025 eller snarest derefter.

Stillingen er en fuldtidsstilling (37 timer).

Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen er i henhold til gældende overenskomst.

Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Socialchef Heidi Becker-Rasmussen på mail hera@skivekommune.dk og telefon 20 51 50 72.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

SAS - Sekretariat og økonomi, Torvegade, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/ff37344b-0352-4b0b-a34a-c4a9efaedd74

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook