Krabbeshus Heldagsskole søger en afdelingsleder med blik for mennesker, pædagogik og helhed – og som kan stå i spidsen for en afdeling, hvor hverdagen er præget af kompleksitet, specialiserede læringsmiljøer og et stærkt kollegialt fællesskab.
Skolen er Skive Kommunes specialskole for børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder og fysiske handicaps (Centerklasse-spor) samt børn og unge med autismespektrumforstyrrelser og beslægtede vanskeligheder (ASF-spor). Skolen har to afdelinger på hver sin matrikel i Skive by. Denne stilling vedrører afdelingen på Dalgas Allé, hvor både Centerklasse- og ASF-sporet er repræsenteret, og hvor vi deler matrikel og faciliteter med Ådalsskolen.
Afdelingslederen får det daglige pædagogiske og personalemæssige ansvar for Centerklasse-sporet og er samtidig nærmeste leder for udvalgte teams i ASF-sporet.
Opgaverne omfatter bl.a.
- Pædagogisk og personalemæssig ledelse af Centerklasse-sporet
- Tæt samarbejde med medarbejderne i hverdagen
- Ledelse af udvalgte teams i ASF-sporet
- Planlægning og koordinering af fritidstilbud i Centerklassesporet
- Udarbejdelse og vedligeholdelse af vagtplaner i Centerklassesporet
- Bidrag til pædagogisk udvikling og tværgående samarbejde
Personalet arbejder i tværfaglige, selvstyrende teams med en høj grad af selvforvaltning, og det kræver en leder, der både kan støtte, koordinere og skabe retning uden at overstyre.
Skolen arbejder aktuelt med at opdatere og tydeliggøre sit pædagogiske ståsted. Det sker som led i en faglig bevægelse, hvor mange nye medarbejdere er trådt ind i organisationen de seneste år, og hvor behovet for fælles retning og praksis er centralt. Vores tilgang bygger på KRAP og TEACCH – metoder, der understøtter struktur, forudsigelighed og relationelt arbejde med elever, der har brug for tydelig rammesætning og individuelt tilpassede læringsmiljøer.
Afdelingslederen fungerer desuden som bindeled til Ådalsskolen. Det kræver evne og vilje til at indgå i et respektfuldt samarbejde på tværs af opgaver og organisatoriske skel.
Ledelsesteamet består af skoleleder, viceskoleleder, afdelingsleder for indskoling og SFO i ASF-sporet samt den kommende afdelingsleder for Dalgas Allé. Samarbejdet bygger på nærhed til praksis, faglig opbakning og fælles retning.
Stillingen henvender sig til en person med pædagogisk baggrund f.eks. som lærer eller pædagog – gerne med ledelseserfaring og kendskab til specialområdet.
Ansøgningsfrist
Onsdag den 20. august 2025.
Samtaler
Mandag den 25. august 2025.
Mulighed for rundvisning
Efter aftale i uge 32.
Kontakt: Jakob Holten Olsen, skoleleder på telefon 99 15 78 02.
Arbejdssted
Krabbeshus Heldagsskole, Dalgas Allé 22, Skive
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skive Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Krabbeshus Heldagsskole, Strandvejen, 7800 Skive
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f186616f-d920-49a5-ab4d-dab2c3a5ffe0