Lørdag formiddag stod der en af de klassiske rivalopgør fra Skive og omegn på menuen, da Skive IK skulle møde lillebroderen fra Højslev Station IF.
Dog er situationen lidt en anden i Serie 4-puljen nr. 59, hvor Skive IK inden lørdagens kamp lå sidst uden point imens Højslev Station IF fortsat rækker ud efter puljens andenplads.
Det var derfor en ærgerlig, men forstående holdleder fra Skive IK-Serie 4, Victor Mehlsen, der reflekterede over lørdagens kamp:
"Jeg synes, vi spillede en god kamp og jeg vil også mene, at vi især i første halvleg var det bedst spillende hold. Desværre så gik det galt for os i sidste halvdel af anden halvleg, hvor Mads Lundhus lavede en kæmpe forsvarsbrøler og forærede Højslev målet til 2-1. Kort tid efter lukkede vi yderligere to nemme mål ind, men overordnet så var jeg tilfreds med holdets præstation under kampen"
Der var derfor plads til roser trods nederlaget til hele holdet, men især tre spillere, fra holdleder Victor Mehlsen:
"Jeg vil især fremhæve tre spillere, som vi havde lånt til dagens kamp: Adam Trabolsi, Muhammad Barkaji (Serie 6) og Luca Borring (Jyllandsserien). Alle tre kæmpede en brag kamp og deltog aktivt i jagten på point. Derudover så lykkedes det også Adam Trabolsi at score til 1-1"
Har ikke tabt modet
Så selvom sæsonen har været hård for Skive IK Serie-4, så så holdleder Victor Mehlsen positive tendenser, der fortsat giver ham og holdet tro på point:
"Jeg synes, at vi var gode til at finde hinanden på banen og kæmpe for hinanden. Vi beviste, at vores kampgejst stadig eksisterer til trods for vores hidtil skuffende sæson"
Resultat: 4-1 til Højslev