AC-fuldmægtig i Udviklingsteamet i Psykiatristaben

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring med at udvikle og implementere tiltag, der bidrager til at rekruttere og fastholde bl.a. læger i sundhedsvæsnet? Så mangler vi dig som AC-fuldmægtig i Udviklingsteamet i Psykiatristaben

Der er i Psykiatrien generelt et stort fokus på rekruttering og fastholdelse af bl.a. læger, og vi har allerede flere projekter i gang, som du forventes at byde ind til. Derudover bliver der løbende igangsat nye initiativer. Vi har derfor brug for dig, som selvstændigt kan arbejde med de udviklingsprojekter og -initiativer, der vedrører fastholdelse og rekruttering særligt af læger, og som evner at følge dem til dørs og sikre den efterfølgende implementering.

Helt konkret vil du bl.a. skulle løfte følgende opgaver:

  • Udvikling, implementering og evaluering af initiativer målrettet uddannelseslæger og medicinstuderende på tværs af de psykiatriske afdelinger
  • Indsatser, der bidrager til rekruttering og attraktive uddannelsesmiljøer særligt for læger i Psykiatrien i Region Midtjylland
  • Analyse og formidling af data 
  • Økonomistyring 
  • Udarbejdelse af dagsordenspunkter til fx Hospitalsledelse og Afdelingsledelse samt efterfølgende opfølgning
  • Håndtering af øvrige ad hoc-opgaver både på området men også ift. teamets øvrige opgaver, fx ifm. politikerhenvendelser.

Du kommer til at arbejde i en udadvendt funktion, så du skal kunne lide at samarbejde med mange forskellige mennesker - både medarbejdere med mange forskellige fagligheder og ledere på tværs af Psykiatrien. Vi arbejder med udvikling af nye tiltag, og du vil typisk skulle være med til både at udvikle, kommunikere, implementere og evaluere tiltagene. 

Din hverdag hos os bliver fyldt med spændende udfordringer og løbende deadlines, og stillingen er præget af både et stort ansvar, forskelligartede arbejdsopgaver og en god mulighed for faglig og personlig udvikling. Du kommer til at arbejde tæt sammen med dine kolleger i Udviklingsteamet, og vi lover dig, at det bliver både sjovt og lærerigt. 

Det er en fordel, at du:

  • har en kandidat i sociologi, uddannelsesvidenskab, statskundskab, folkesundhedsvidenskab eller en anden samfundsvidenskabelig eller humanistisk kandidatuddannelse
  • har erfaring med udvikling og implementering af initiativer vedrørende rekruttering og fastholdelse i sundhedsvæsnet, gerne på lægeområdet
  • har kendskab til det regionale system og gerne også til psykiatrien 
  • evner at samarbejde på tværs af alle niveauer i en organisation
  • har erfaring med projekter, arbejder selvstændigt og struktureret og kan prioritere i dine opgaver
  • trives med mange bolde i luften og en uforudsigelig arbejdsdag med hyppige deadlines
  • har et godt humør og er nem at snakke med.

Til gengæld kan vi tilbyde dig:

  • at blive del af et team, som hele tiden har fokus på at blive klogere sammen
  • et grundigt introduktionsprogram
  • fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelse, da der også – efter en introduktionsperiode – er mulighed for hjemmearbejde
  • deltagelse i netværk for nyansatte/praktikanter i Psykiatristaben
  • mulighed for at præge arbejdsopgaver på tværs af teamet
  • et godt og socialt arbejdsmiljø, hvor den viden, du bidrager med, vægtes højt
  • et spændende og udfordrende arbejdsområde, som altid er under udvikling
  • en mentor, der løbende giver feedback, da vi vægter en god og udbytterig ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat 1. januar 2024 eller snarest muligt. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med Danske Regioner.

Arbejdstid:
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Ansættelsessted:
Din daglige kontorarbejdsplads vil være på Tingvej 15A, 8800 Viborg. Der vil være mulighed for hjemmearbejde i et vist omfang, men der vil i den første måned skulle påregnes fremmøde i Viborg for på den måde at sikre en god onboarding. 

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder for Udviklingsteamet Sine Rudfeld Henriksen på 2343 0906.

Ansøgningsfrist:
Ansøgningen skal være os i hænde senest torsdag den 2. november 2023

Første samtalerunde forventes afholdt den 9. november 2023 og evt. anden samtalerunde den 15. november 2023. 

Ved evt. 2. samtale vil du blive bedt om at udfylde en Garuda-personprofil, som bliver afsættet for 2. samtale.

Om Psykiatrien i Region Midtjylland:
Psykiatrien i Region Midtjylland er fordelt på otte psykiatriske afdelinger for voksne, børn og unge. Hospitalets cirka 2900 ansatte behandler årligt over 30.000 borgere og modtager mere end 300.000 ambulante besøg. Psykiatristaben, der er psykiatriens administration, ligger på tre matrikler i henholdsvis Viborg, Skejby og Gødstrup, og består af seks fagområder: Ledelsessekretariat, HR, Økonomi og Planlægning, Kommunikation, Kvalitet og Udvikling samt Sundheds IT og Digitalisering.

Du kan læse mere om Psykiatrien på www.psykiatrien.rm.dk  og du kan bl.a. følge os på sociale medier under navnet "Psykiatrien i Region Midtjylland".

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Tingvej 15 A, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5922228

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook